28. august 2026.
Så er sæsonen 26/27 i gang i Superligaen og imens venter vi alle spændt på, om der kommer flere FCK-kort fra 25/26 sæsonen. Dadason skulle eftersigende have skrevet en masse autografer til Topps, men vi har stadig til gode at se dem i et produkt. Det vil være underligt, hvis Topps ikke vil malke hans rookie år mere end de har gjort indtil nu, hvor der kun er udgivet et Topps Now kort og nogle kort i Topps Total Football
FCK har desuden kvalificeret sig til Conference League, hvilket giver Topps mulighed for FCK-kort i deres UCC produkter. Om det sker må tiden vise.
Forza FC
The Copenhagen Card Collector
8. juli 2026
Hjemmesiden er nu helt justeret til og alle sæt er lagt ind inklusive årets sæt indtil nu. Dermed er det muligt at se, hvad der findes af FCK -kort og -stickers i alle årgange.
Næste step bliver at kigge egne kort igennem og uploade billeder for de kort, som eventuelt mangler at blive lagt op.
Samtidig venter vi med spænding på, om der kommer flere FCK-kort fra 25/26 sæsonen. Topps er som altid bagud og mangler formentlig stadig et hav af udgivelser for den netop overståede sæson. I den kommende sæson forventer jeg ikke nye FCK-kort, da man i bedste tilfælde kan komme i Conference League. Dog siger rygterne, at Dadason har underskrevet et hav af autografer til Topps, så på et eller andet tidspunkt må Topps jo bruge disse. :-)
Send meget gerne en besked, hvis dele af hjemmesiden ikke fungerer eller hvis I finder mangler.
Forza FC
The Copenhagen Card Collector