Topps Match Attax Champions League 2017/18
Om serien:
i 2017/18 står den også på Match Attax Champions League. Som sædvanlig er det endelige antal kort meget svært at bestemme, da Topps udgiver et utal antal tins med underserier, specielle underserier kun udgivet i Norden eller i Asien, Limited Edition kort i (guld, sølv, bronze) osv. Et estimat er i 542 kort, men dette er nok lidt lavt sat. Der findes dog 446 basekort i serien.
Der findes desuden en lille forskel på kortene printet i Europa og kortene printet i Nordamerika. Dette er svært at se på basekortene (hvis der er en forskel), men kan ses på specialkortene.
FCK vinklen:
Efter den store skuffelse med Topps Match Attax Champions League 2016/17, hvor FCK ikke var inkluderet i det officielle sæt på af kort trods kvalifikationen til CL, så blev det om muligt endnu mere underligt i sæsonen 2017/18. Om det skyldes undertegnedes klager og kommunikation med Topps ved jeg ikke (det er nok tvivlsomt), men ikke desto mindre valgte Topps nu pludselig at inkluderede FCK i sæsonens CL sæt. Og det til trods for, at FCK ikke formåede at kvalificere sig. FCK er forøvrigt det eneste hold i sættet, som ikke var med i gruppespillet i CL.
Topps Match Attax Champions League 2017/18 indeholder 20 FCK kort inklusiv kortet N4, som kun findes i Nordic Edition af sættet. Derudover findes kortet "Andrija Pavlovic - Super Striker", som udelukkende er udkommet i Asien formentlig som et promo-kort. Kortet fremgår ikke af nogen offcielle tjeklister, men findes også på Topps digitale spil-platform, som koderne i pakkerne låser op for.
Læg endvidere mærke til fejlen på kort 301, som skulle være Nicolaj Thomsen, men som har et billede af Jan Gregus i stedet.
Af andre spillere i serien som før eller senere repræsenterede FCK kan nævnes Atiba Hutchinson (Besiktas) og Nicolai Jørgensen (Feyenoord)