Topps Deco Uefa Club Competitions 2023/24
Om serien:
Topps Deco er typisk første (eller en af de første) sæt som Topps sender på markedet for at skyde en ny sæson med fodboldkort i gang. Sættet er meget mindre end de klassiske som Flagship, Chrome, Finest osv. Kortene er ikke i chrome men dog lidt tykkere end Flagship, så kvaliteten er lidt bedre. Designet på Topps Deco skal ligne Art Deco. Sættet består af 90 basekort typisk med 6 varianter af disse, samt flere insert sæt og autograf sæt. Hver boks kommer med 1 garanteret autograf.
FCK vinklen:
FC København er beskedent repræsenteret i serien med Oscar Højlund, som er den eneste FCK-spiller på tjeklisten. Dette er dog første kort med Oscar Højlund og er et Prodigy insertkort. Kortet findes i base, green /99, blue /49, purple /25, red /10, pink 5 og gold 1/1.






